Hestens skelet – ryggen

Rygsøjlen

Hvis du ikke har læst mit forrige indlæg om hestens hoved og hals vil jeg anbefale du gør det, du kan læse den her.

Fagudtrykket for brysthvirvlerne er de thorakale hvirvler, disse er der 18 af og de kaldes for T1-T18. Brysthvirvlerne er ikke så smidig som man tænker, især når man siger man skal bøje hesten om ens ben, men de kan faktisk kun bevæge sig en til to grader i forhold til hinanden!!! Dette er også derfor vi kan sidde oven på hesten uden at den brækker ryggen! Prøv lige og tænk over det, den struktur der ligger til grund for vi kan sidde på hesten er rygsøjlen, så hver opmærksom og sød ved din hest når du ved den ikke kan bøje sig mere. Det der er specielt ved disse, er at de har lange torntapper, hvor de længste er på T4-T5 og kan være op til 25 cm, dette er det vi kalder for manken. Herefter bliver torntapperne mindre og mindre jo længere ned mod halen man kommer. Hvirvlerne i ryggen har ikke rigtig nogen tværtapper, da udspringet hertil bliver til ribben.

Her kan du se de forskellige dele af rygsøjlen.

Ribbenene er der 18 af på hver side, og de sidder overfor hinanden som par. Ribbenene er fleksibel, så de kan bevæge sig når hesten trækker vejret. Hvis man så tænker hvordan sidder de så fast i bunden? Så sidder de fast på brystbenet, som i fagsprog kaldes for sternum. På brystbenet hæfter de 8 første ribben, og disse har selvfølgelig også et til navn, nemlig de ægte ribben. De sidder nemlig fast så de er ikke lige så fleksibel som de andre 10, netop for at de bedre kan beskytte hjertet og lungerne, det er ret smart ikke? Brystbenets brusk bevæger sig ud til de 10 andre par ribben, og fæster fast i bunden af dem, og dette gør at de er mere fleksibel så hesten kan tage nogen dybe indåndinger. Ribbenene kan faktisk godt blive fast klemte, eller endda blive lidt låst, dette kan både komme fra et spark, en sadel er ikke passer eller en gjord der sidder forkert. Hvis hesten har et låst ribben, vil hesten have svære ved at runde sig, vise en anden slags adfærd, eller ikke ville arbejde som den plejer.

Her ser du ribbenene oppefra, som du kan se i bunden deler de sig i to, og det er her brusken er.

Hvis du vil prøve og mærke efter brysthvirvlerne så start ved manken, og lig fingrene på. Du kan her mærke noget hårdt, dette er ryghvirvlerne! Hvis du er meget opmærksom, kan du mærke et mellem rum imellem dem, og derved kan man adskille og tælle hvirvlerne fra hinanden! Den første hvirvel man kan mærke er T3, så du kan ikke mærke alle 18. Men prøv og tæl, hvor mange kan du finde?

Ribbenene kan du finde på to måder. Den ene er hvis du finder en brysthvirvel, kan du køre ned langs den, også møder du ribbenet, den anden er, du lægger hånden på siden af din hest, og køre hånden hen mod halen. Du vil her kunne mærke nogen små bump, og dette er ribbenene! Men hver opmærksom på hvis din hest er for tyk vil du ikke kunne mærke dem lige så nemt.

Det der kommer efter brysthvirvlerne, er lændehvirvlerne, på fagudtryk kaldes disse for de lumbale hvirvler. Disse findes der 6 af, men på nogle hesteracer findes der kun 5, dette er tit araber man ser det ved. Det specielle ved lændehvirvler er at de har brede og lange tværtapper, disse er både med til at beskytte, men også et hæftepunkt for muskler. Grundet de brede og lange tværtapper, kan de ikke bevæge sig så meget til siden, men de kan lave en mere op og ned bevægelse. Men lænden og dens hvirvler kan være et meget udsat område hvis man ikke har en sadle der passer, eller man rider med for meget indlæg, som pads eller lammeskind under ens sadel. Sadlen skal kunne ligge på hesten, uden noget på også passe.

Her ses en lændehvirvel forfra, du kan se hvor lange tværtapperne er på lændehvirvlerne.

Hvis du vil prøve og finde og mærke lændehvirvlerne, så find det sidste ribben, og kør hånden op til ryggen, og følg toplinjen, her vil du kunne mærke dem! Kan du måske mærke mellemrummet imellem dem?

Herefter kommer korsbenet, som kaldes for sakrum. Korsbenet består af 5 sammenvokset hvirvler, så det bliver til en stor knogle. Knoglen er formet som et kors, deraf navnet korsbenet. Korsbenet er en solid stamme mellem bagparten og resten af hesten, og det mest spændende ved den er overgangen fra lænden og til korsbenet. Fordi ved denne overgang kan hesten bevæge sig 20 grader, og er også dette punkt som hesten bruger, når vi vil have hesten mere ind under sig selv!

Dette er korsbenet som ses oppefra.

Efter lændehvirvlerne kommer der et ”hul” hvorefter korsbenet starter, men hver opmærksom på korsbenet starter hvor bækkenet også sidder, så det kan være noget svært at mærke det første af korsbenet. Men herefter kan du køre hånden ned mod halen, og du vil kunne mærke en stor knogle, og her har du fundet korsbenet!

Det sidste hesten har i sin rygsøjle er hale hvirvlerne, som også kaldes for de caudale hvirvler. Der kan være alt mellem 15-25 hale hvirvler, det sjove ved hale hvirvler er at de er så fleksibel. Hvis du prøver og tage din hest hale kan du dreje og snurre den rundt. De bliver nød til at være fleksibel her, for at heste kan bruge halen til at få fluer væk. Den første hale hvirvel findes der en lille torntap og tværtapper på, men jo længere ned man kommer jo mere forsvinder de, og bliver til en rund oval knogle. Vidste du godt at hvis der er skævheder i de knogler her, at det tit kan gå udover resten af hesten? Hesten bruger også sin hale til balance, og hvis den er skæv, kan den ikke bevæge sig optimalt. Men heldigvis kan dette i de fleste tilfælde afhjælpes af fagfolk!

Som du kan se, bliver hale hvirvlerne mindre og mindre.

Hvis du vil mærke din hests hale hvirvler, så løft halen lidt op og mærk på undersiden og over siden, og du vil her kunne mærke dem. Følg hånden hele vejen ned til der ikke er mere knogle tilbage. Hale hvirvlerne kan være meget svære at tælle og mærke mellemrum imellem, da de bliver mindre og mindre jo længere ned af halen man kommer.

God fornøjelse!

I næste afsnit bliver det hestens ben, jeg forklarer lidt om, så hold øje hvis du kunne tænke dig at vide mere!