Hestens skelet – ryggen

Rygsøjlen

Hvis du ikke har læst mit forrige indlæg om hestens hoved og hals vil jeg anbefale du gør det, du kan læse den her.

Fagudtrykket for brysthvirvlerne er de thorakale hvirvler, disse er der 18 af og de kaldes for T1-T18. Brysthvirvlerne er ikke så smidig som man tænker, især når man siger man skal bøje hesten om ens ben, men de kan faktisk kun bevæge sig en til to grader i forhold til hinanden!!! Dette er også derfor vi kan sidde oven på hesten uden at den brækker ryggen! Prøv lige og tænk over det, den struktur der ligger til grund for vi kan sidde på hesten er rygsøjlen, så hver opmærksom og sød ved din hest når du ved den ikke kan bøje sig mere. Det der er specielt ved disse, er at de har lange torntapper, hvor de længste er på T4-T5 og kan være op til 25 cm, dette er det vi kalder for manken. Herefter bliver torntapperne mindre og mindre jo længere ned mod halen man kommer. Hvirvlerne i ryggen har ikke rigtig nogen tværtapper, da udspringet hertil bliver til ribben.

Her kan du se de forskellige dele af rygsøjlen.

Ribbenene er der 18 af på hver side, og de sidder overfor hinanden som par. Ribbenene er fleksibel, så de kan bevæge sig når hesten trækker vejret. Hvis man så tænker hvordan sidder de så fast i bunden? Så sidder de fast på brystbenet, som i fagsprog kaldes for sternum. På brystbenet hæfter de 8 første ribben, og disse har selvfølgelig også et til navn, nemlig de ægte ribben. De sidder nemlig fast så de er ikke lige så fleksibel som de andre 10, netop for at de bedre kan beskytte hjertet og lungerne, det er ret smart ikke? Brystbenets brusk bevæger sig ud til de 10 andre par ribben, og fæster fast i bunden af dem, og dette gør at de er mere fleksibel så hesten kan tage nogen dybe indåndinger. Ribbenene kan faktisk godt blive fast klemte, eller endda blive lidt låst, dette kan både komme fra et spark, en sadel er ikke passer eller en gjord der sidder forkert. Hvis hesten har et låst ribben, vil hesten have svære ved at runde sig, vise en anden slags adfærd, eller ikke ville arbejde som den plejer.

Her ser du ribbenene oppefra, som du kan se i bunden deler de sig i to, og det er her brusken er.

Hvis du vil prøve og mærke efter brysthvirvlerne så start ved manken, og lig fingrene på. Du kan her mærke noget hårdt, dette er ryghvirvlerne! Hvis du er meget opmærksom, kan du mærke et mellem rum imellem dem, og derved kan man adskille og tælle hvirvlerne fra hinanden! Den første hvirvel man kan mærke er T3, så du kan ikke mærke alle 18. Men prøv og tæl, hvor mange kan du finde?

Ribbenene kan du finde på to måder. Den ene er hvis du finder en brysthvirvel, kan du køre ned langs den, også møder du ribbenet, den anden er, du lægger hånden på siden af din hest, og køre hånden hen mod halen. Du vil her kunne mærke nogen små bump, og dette er ribbenene! Men hver opmærksom på hvis din hest er for tyk vil du ikke kunne mærke dem lige så nemt.

Det der kommer efter brysthvirvlerne, er lændehvirvlerne, på fagudtryk kaldes disse for de lumbale hvirvler. Disse findes der 6 af, men på nogle hesteracer findes der kun 5, dette er tit araber man ser det ved. Det specielle ved lændehvirvler er at de har brede og lange tværtapper, disse er både med til at beskytte, men også et hæftepunkt for muskler. Grundet de brede og lange tværtapper, kan de ikke bevæge sig så meget til siden, men de kan lave en mere op og ned bevægelse. Men lænden og dens hvirvler kan være et meget udsat område hvis man ikke har en sadle der passer, eller man rider med for meget indlæg, som pads eller lammeskind under ens sadel. Sadlen skal kunne ligge på hesten, uden noget på også passe.

Her ses en lændehvirvel forfra, du kan se hvor lange tværtapperne er på lændehvirvlerne.

Hvis du vil prøve og finde og mærke lændehvirvlerne, så find det sidste ribben, og kør hånden op til ryggen, og følg toplinjen, her vil du kunne mærke dem! Kan du måske mærke mellemrummet imellem dem?

Herefter kommer korsbenet, som kaldes for sakrum. Korsbenet består af 5 sammenvokset hvirvler, så det bliver til en stor knogle. Knoglen er formet som et kors, deraf navnet korsbenet. Korsbenet er en solid stamme mellem bagparten og resten af hesten, og det mest spændende ved den er overgangen fra lænden og til korsbenet. Fordi ved denne overgang kan hesten bevæge sig 20 grader, og er også dette punkt som hesten bruger, når vi vil have hesten mere ind under sig selv!

Dette er korsbenet som ses oppefra.

Efter lændehvirvlerne kommer der et ”hul” hvorefter korsbenet starter, men hver opmærksom på korsbenet starter hvor bækkenet også sidder, så det kan være noget svært at mærke det første af korsbenet. Men herefter kan du køre hånden ned mod halen, og du vil kunne mærke en stor knogle, og her har du fundet korsbenet!

Det sidste hesten har i sin rygsøjle er hale hvirvlerne, som også kaldes for de caudale hvirvler. Der kan være alt mellem 15-25 hale hvirvler, det sjove ved hale hvirvler er at de er så fleksibel. Hvis du prøver og tage din hest hale kan du dreje og snurre den rundt. De bliver nød til at være fleksibel her, for at heste kan bruge halen til at få fluer væk. Den første hale hvirvel findes der en lille torntap og tværtapper på, men jo længere ned man kommer jo mere forsvinder de, og bliver til en rund oval knogle. Vidste du godt at hvis der er skævheder i de knogler her, at det tit kan gå udover resten af hesten? Hesten bruger også sin hale til balance, og hvis den er skæv, kan den ikke bevæge sig optimalt. Men heldigvis kan dette i de fleste tilfælde afhjælpes af fagfolk!

Som du kan se, bliver hale hvirvlerne mindre og mindre.

Hvis du vil mærke din hests hale hvirvler, så løft halen lidt op og mærk på undersiden og over siden, og du vil her kunne mærke dem. Følg hånden hele vejen ned til der ikke er mere knogle tilbage. Hale hvirvlerne kan være meget svære at tælle og mærke mellemrum imellem, da de bliver mindre og mindre jo længere ned af halen man kommer.

God fornøjelse!

I næste afsnit bliver det hestens ben, jeg forklarer lidt om, så hold øje hvis du kunne tænke dig at vide mere!

Hestens skelet – Hoved og hals

Går du nogle gange og undrer dig over hvordan hesten egentlig ser ud? Eller hvordan den fungere? Så læs med her, hvor jeg vil prøve og forklare dig hvordan hesten ser ud indvendig, i en lille serie af indlæg. Det første vi starter med, er helt på indersiden, nemlig skelettet. I dette indlæg er det kraniet og halsen der bliver fokuseret på.

Jeg er uddannet Fysiurgisk hesteterapeut, som er en 17 måneders lang uddannelse, som giver mig stor baggrundsviden om hestens anatomi.

Inden jeg går i gang med at remse op hvordan skelettet hænger sammen, så vil jeg lige forklare hvorfor hesten egentlig har et skellet.

Skelettest funktion

Skelettet er så super smart at det støtter hele kroppens blødvæv! Og hvis du så tænker hvad er blødvæv egentligt? Så kort sagt er det alt det ”bløde” inde i kroppen, samtidig er skelettet også med til at beskytte alle de indre organer, som hjertet, lungerne osv. Men det er ikke kun dette skelettet er god til, det er nemlig også med til at være stænger for hvor muskler kan sætte sig fast på! Så når en muskel laver en bevægelse trækker den i skelettet og føre bevægelsen videre i hele kroppen. Det er så super smart!

Men viste du egentlig også at knoglerne nedbrydes og opbygges hele hestens liv?

Dette er en meget vigtig ting at have med når man træner heste, fordi hesten har alligevel ca. 205 knogler. Men læs med videre i de andre indlæg, hvor jeg beskriver hvornår de forskellige knogler vokser sammen.

Men først vil jeg lige forklare hvordan hestens skelet egentlig ser ud.

Kranie

Hvis du har læst mit indlæg om kranio sakral terapi (hvis ikke så skynd dig og klik her nu!), så ved du allerede lidt om kraniet. Men kraniet består af 34 knogler som hænger sammen af små led kaldes suture, disse små led vokser sammen jo ældre hesten bliver. Kraniet er den tungeste knogle på hesten, derfor har hesten også det meste af dens vægt på for parten. Kraniet er godt bygget så det også beskytter, hestens hjerne. Ved kraniet er der også kæbeleddet, som er meget vigtigt! Fordi hvis dette led er låst, ja så fungere hesten ikke ordentligt!

Prøv du selv at stille dig op og lukke øjnene, det er nemt nok og holde balancen, men prøv nu og gør det samme også skub din kæbe til siden, det blev lige pludseligt meget svære at holde balancen! Det samme sker for hesten hvis kæben bliver låst!

Nå videre til det næste, dette hvirvelsøjlen, men for at du kan være med på hvad der bliver snakket om, forklarer jeg lige hvordan en hvirvel egentlig ser ud.

Alle hvirvler er bygget ud fra dette synspunkt:

Hvis du ser på dette billede, med de latinske ord, er det faktisk et billede af et menneskes hvirvel i eks. ryggen. Men hestens hvirvler er opbygget på samme måde! Den del der kaldes for spinous process er torntapperne, disse er dem der kan sidde for tætte sammen, som kaldes kissing spine. Så haves der også de transverse processor, disse kaldes i daglig tale for tværtapper. Så har vi vertebral canal, som er rygmarvskanalen, og ja du gættede rigtig, det er her rygmarven går igennem. De varierer alle delene i forskellige størrelse, som jeg også vil komme ind på.

Halsen

Hvis man lige vil kunne smide fagudtryk ud når man har besøg af fagfolk, så kaldes halshvirvlerne for de cervikale hvirvler. Der findes 7 af disse, og de beskrives tit som C1-C7, halshvirvlerne skiller sig ud fra de andre i hvirvelsøjlen, ved at ikke have ret høje torntapper, og har kraftige og brede tværtapper. Og for at det ikke skal være løgn, så skiller de to første halshvirvler sig ud fra de 5 andre halshvirvler.

Men den første halshvirvel kaldes for atlas. Atlas danner led med kraniet, og den bevægelse der kan udføres her er en ja bevægelse, og kun meget lidt en nej bevægelse. Der rigtig mange nerver der går ud igennem her, og hvis nogen af disse bliver fast klemt, vil det give ubehag og smerte for hesten. Men også bare hvis hesten ikke kan udføre denne ja bevægelse, vil det tit komme til udtryk at hesten ikke bøjer sig ordentligt i nakken, eller måske helt nægter! Atlas udsende skiller sig ud, ved at have rigtig brede tværtapper også kaldet for atlas vinger, og næsten ingen torntap. Du vil sagtens kunne mærke atlas, den sidder lige bag kraniet, og du kan mærke vingerne, der stikker ud, de skaber et lille hulrum under.

Billedet viser atlas og axis.

Herefter kommer axis nemlig 2 halshvirvel, som er med til at hesten kan dreje hovedet til siderne og lave rotation. Hvis axis måske sidder lidt forkert, kan hesten vise det ved at smide hovedet så det ligger skævt, når du drejer med tøjlen, samtidig kan den også gå med hovedet skævt hele tiden, og ikke have den helt lodret set forfra. Axis har en større torntap end atlas, men den har tilgængeligt mindre tværtapper, og den er derfor svære at mærke. Men hvis du prøver at ligge hånden på atlas også køre mod ryggen, så kan du mærke der kommer et lille hulrum, dette er hvor axis sidder.

De andre 5 hals hvirvler, ligner hinanden, og de har lidt større tværtapper end axis, men mindre torntapper end axis. Disse kan mærkes udefra, de sidder på midten af halsen, og ikke langs top linjen som mange tror, men er formet som et S gennem halsen. Halsen er den mest fleksible del af hvirvelsøjlen. Den 7 halshvirvel kan man ikke mærke da den er gemt under skulderen, selvom på mange tegninger vises skulderen til at sidde længere tilbage, som det ses herunder.

Billedet viser halsens 7 halshvirvler.

Prøv engang og mærk efter, kan du mærke din hest halshvirvler? Prøv og tæl, kan du finde bare en, eller måske 6? Tag tegningen med ud til din hest og prøv og forestil dig det, og mærk efter.

Hold øje med siden der vil løbende kommer flere indlæg om hestens anatomi.

Hvis du kan nikke genkende til nogen af de problemer, jeg har beskrevet her, skal du ikke vente med at kontakte mig! Da disse problemer har jeg set flere gange, og har haft held med at få dem i orden igen!

Kontakt mig endelig på tlf. 61 67 69 56 eller mail: harboequine@info.dk

Kranio Sakral Terapi

Kranio sakral terapi er en meget blid og dybdegående afbalancerings teknik. Teknikken går ud på at man bruger et meget blidt tryk på kun 5 gram (dette svare til vægten af et stykke A4 papir), som går ind og får kroppen til at slappe af, og nedsænke sit stress niveau. 

Dette er meget overordnet fortalt, for at få en bedre forståelse af hvad KST egentligt er, kommer der lige lidt viden om anatomien i hesten, og systemet.

Det kranio sakrale system består af:

  • Kranie
  • Rygsøjle (columna)
  • Hjernehinderne og hinderne omkring rygmarven
  • Hjernevæsken (cerebrospinal væsken)
  • Centrale nervesystem (CNS)

Kraniet består egentligt af mange små knogler og ikke en stor knogle som det ser ud til, men af 34 knogler. Mellem disse knogler findes der nogle led, disse led kaldes suture. Det vil sige at kranieknoglerne kan bevæge sig i forhold til hinanden. Dette kan lyde lidt mærkeligt fordi man så tænker, et hestehoved er jo hård som en sten, dette er også korrekt, men faktisk kan kranieknoglerne bevæge sig få millimeter i disse suture. Men det vigtige her i er hvorfor skal de kunne bevæge sig?

Dette er fordi hjernevæsken også kaldet cerebrospinalvæsken, bevæger sig inde i kraniet, væsken er med til at beskytte hjernen som flyder rundt i væsken. Men vil det her væske så ikke flyde ud igennem de her suture, altså de der led i kraniet? Nej det vil de netop ikke, fordi der nemlig en hjernehinde på indersiden af kraniet, som sørger for at holde væsken de rigtige steder. Denne hjernehinde, kører hele vejen igennem rygsøjlen (columna), og omkring rygmarven. Væsken flyder igennem hele hinden og hele vejen ned til korsbenet. Væsken flyder i en hel bestemt rytme, og denne rytme kaldes for den kranio sakrale puls.

Denne kranio sakrale puls, bevæger således hele rygsøjlen og kraniet i en blid bevægelse, og man kan faktisk mærke pulsen ved krydset, fordi væsken køre fra kraniet og ned til korsbenet og tilbage igen.

Okay nu du lidt viden om bag det kranio sakrale system, og derfor kan du godt sidde og tænke, det lyder som om det virker fint? Men dette er ikke altid rigtig. Fordi der kan ske små eller store spændinger som kan gå ind og lave ubalance i dette system. Dette kan være en kranieknogle som bliver låst, eller en ryghvirvler der sidder skævt, eller måske bare en muskel der spænder omkring korsbenet. Alt sådan nogle ubalancer går ind og påvirker hinderne omkring hjernen og rygmarven, og derved påvirker det også den kranio sakrale puls. Hvis dette er tilfældet, vil hesten reagere på forskellige måder, den kan både pludselig begynde at være voldsomt stresset, og hele tiden være oppe og køre. Den kan blive utrolig bange for alting og hele tiden er klar til at flygte. Derimod kan den også reager ved at blive utroligt doven, blive meget trist og ja nærmest være deprimeret. Hesten kan også reagere ved lige pludselig vil den ikke bøje mere til en side, eller den smide hovedet på skrå når du drejer den, eller at den virker bare generelt mere stiv at ride på. Den kan endda være begyndt at stejle eller kaste rundt med hovedet.

En ubalance i det kranio sakrale system kan komme til udtryk på mange forskellige måder, og mange flere end dem jeg har nævnt ovenover. Men alt dette kan som regel komme i balance igen ved hjælp af kranio sakral terapi på grund af det blide tryk. Trykket går ind og påvirker låsningen, skævheden eller spændingen, dette kan for eksempel være en kranieknogle, og derfor vil der påvirkes med 5 gram tryk og holdes indtil at der kan mærkes at der afspændes, eller hesten afspænder helt tydeligt selv, og herved får ubalance af skævhed, låsning eller andet i balance igen.

Selvom man tænker at sådan et blidt tryk ikke kan gøre ret meget, går det faktisk rigtig dybt, og kan gå ind og påvirke selv de dybe muskler, og bindevæv. På grund af at det er nervesystemet man også er inde og påvirke, og man prøver at få hestens krop til at svare ved at slappe af, så nervesystemet sender beskeder ud til musklerne at de skal slippe.

Der ligger så meget mere til det her emne og denne fantastiske teknik som kan gøre underværker! Men dette er bare et kort uddrag om det. Hvis du kunne tænke dig at få tjekket din hest igennem, for at se om din hests system fungerer perfekt, så kontakt mig endelig!!

Hvad er en Fysiurgisk Hesteterapeut?

Og hvad kan sådan en hjælpe med?

Jeg vil starte med at sige en Fysiurgisk Hesteterapeut har gennemgået en 17 måneders lang uddannelse. Under denne uddannelse har vi gennemgået:

  • Hestens anatomi
  • Hestemassage
  • Kranio Sakral Terapi
  • Ledmobilisering
  • Laserterapi
  • Kinesisk sygdomsopfattelse
  • Adfærd
  • Afspænding
  • Udstræk
  • Ernæring og hove
  • Førstehjælp og tænder
  • Sadler og bids indvirkning på hestens krop

Dette er blevet gennemgået grundigt, både teoretisk og praktisk. Vi har øvet de forskellige slags teknikker på mere end 75 heste igennem hele uddannelsen. Det vil også sige at vi har haft mange slags heste, og forskellige racer mellem hænderne, så vi ved hvad vi kan komme ud til. Jeg har selv haft alt fra små miniature shetlænder til store koldblods heste i hænderne, også fra islænder til store varmblods heste. Derfor vær ikke bekymret for om vi kan gøre noget for din hest, vi kan gøre noget for alle heste!

Okay, så en fysiurgisk hesteterapeut er kort sagt en der hjælper hesten med at afspænde. Men det er så meget mere end det. Vores grundsten ligger i massagen, vi vil altid bruge massage til hvilken som helst hest vi kommer ud til. Ud over massagen bruger vi også andre teknikker, men som alle er blide, der er med til at afspænde muskler og blødvæv. Vi går hesten igennem og finder ud af hvilke problematikker den har. Det kunne være låsninger, spændinger eller noget helt tredje. Når vi har lokaliseret problemet, går vi i gang med arbejdet og bruger disse forskellige teknikker.

Men hvad kan vi egentlig hjælpe med?

Vi kan næsten hjælpe med det hele. Er din hest meget stresset, er den meget spændt, slapper den ikke ordentligt af? Dette kan være adfærdsmæssige tegn på der er noget galt i hestens krop, så den ikke kan slappe ordentligt af, og komme væk fra det sympatiske nervesystem (det nervesystem der står for kamp og flugt). Tænk på dig selv og hvis din nakke er meget spændt, du vil også selv blive meget irriteret, måske få hovedpine og du vil helt sikkert ikke kunne slappe ordentligt af. Derfor vil din hest heller ikke kunne, og har brug for hjælp til at blive afspændt.

Samtidig har din hest en meget dårlig volte, kan den ikke bøje ordentligt til den ene side, træder hesten ikke lige meget ind under med bagbenene, vil din hest ikke samle sig selv ordentlig, lægger den ikke muskler ordentlig? Alt dette er et tegn på at der er noget i vejen i hestens krop, fordi hesten ikke bare kan tænke at det vil den være dårlig til på denne side, eller den vil ikke strække benet i denne side. Derfor lad hver med at tænke at din hest bare ikke kan finde ud af det, og kontakt en fysiurgisk hesteterapeut og de vil kunne hjælpe dig.

Har du en hest der stejler, bukker, løber væk under rytter eller noget helt andet. Det er der også en grund til, og grunden er ikke at hesten ikke gider have dig på ryggen. Der er noget i vejen. Det kan både være udstyret der er årsagen eller problemer i kroppen, eller måske foderet, eller endda hovene. Vi vil kunne hjælpe hesten, da vi har fået grundig undervisning i alle disse ting, vi kan se med det samme om sadlen eller biddet ikke passer ordentligt. Samtidig er vi også uddannet til at kunne rådgive om træning, genoptræning, ernæring og vise dig hvordan du kan hjælpe din hest fremadrettet.

Vi vil altid rådgive og hjælpe din hest, til at kunne fungere på sit optimale!

Så det korte svar på spørgsmålet:

En fysiurgisk hesteterapeut er en der bruger blide teknikker på blødvævet, for at afspænde din hest.

Hvad kan en fysiurgisk hesteterapeut hjælpe med? Ja næsten alt! Så tøv ikke med at kontakte os, og hvis vi mener at vi ikke kan hjælpe dig, vil vi altid kunne sende dig videre til nogen der kan hjælpe dig og din hest!